Referencer fra vore kunder
Læs her om de oplevelser vore kunder har haft med vore løsninger.
Læs her om de oplevelser vore kunder har haft med vore løsninger.
Tiden fra en idé opstår og til det fysiske produkt kan lanceres i butikken, skal være så kort så muligt. For Libratone, der udvikler og producerer smarte højtalere til mobiltelefoner og tablets, taler vi om måneder.
Modebeviste forbrugere ønsker nyheder med stadigt kortere intervaller – også når det gælder elektronik. For den danske producent af smarte højtalere, Libratone, er dette den væsentligste årsag til, at de valgte at lægge plastproduktionen hos Idé-Pro. Idé-Pro producerer i dag plastdele til 4 forskellige modeller af de populære højtaler, der især anvendes til trådløs afspilning af musik fra iPhone og iPads.
Teknisk direktør hos Libratone fortæller: ”Vi vægter Idé-Pros tekniske kompetencer rigtig højt. Den tætte sparring i udviklingsfasen sikre at alle mulige løsninger vendes, og at produktet i sidste ende fungerer. Vores udviklingsfase er på 10-12 måneder og heraf går de 3 til indhentning af godkendelser. Derfor skal alle led i processen forløbe hurtigt med så få fejl så muligt”.
Libratone fortæller: ”Den tætte sparring i udviklingsfasen sikre at alle mulige løsninger vendes, og at produktet i sidste ende fungerer som planlagt.”
”Vi ønsker pæne overflader også selvom, de er skjult af et cover. Derfor får vi næsten altid fremstillet en Moldflow analyse, der afslører sugninger eller svagheder i konstruktionen. Når vi arbejder med lyd, er det vigtigt, at tremmerne i gitteret er så tynde så muligt, samtidig med, at de skal kunne modstå det relativt kraftige tryk fra lydbølgerne. Vi bevæger os derfor på grænsen af, hvad der produktionsteknisk er muligt.” forklarer Libratone.
”Idé-Pro har analysekompetencen i huset og samt dygtige værktøjskonstruktører, hvilket sikre en problemfri værktøjsfremstilling. Idé-Pros viden betyder, at emnet bliver rigtig i første forsøg, derfor er det kun eventuelle ændringer fra Libratone, som skal implementeres.”
Jeg spurte om, det var afgørende at begge virksomheder er beliggende i Skive? ”Ikke i dag” svarede Libratone og uddyber ” I 2009, hvor vi kun var 3 mand, var det vigtigt, at vi var kendt af vores leverandører. Men i dag har vi skiftet mange af de første leverandører ud og flyttet fremstillingen til producenter over hele verden, så hvis ikke Idé-Pro kunne konkurrer på hastighed, fleksibilitet og de samlede omkostninger, ville vi ikke være kunde i dag.
Hvis det bliver rentabelt at producere rigtigt store serier i stålværktøjer, er aftalen med Idé-Pro at de er hjælpelige med fremstillingen af produktionsværktøjet og selve flytningen. Men til den tid forventer vi, at have endnu flere produkter i støbeskeen hos Idé-Pro. Ind til da kan vi blot konstatere at vores værktøj på Idé-Pro har kørt langt flere skud end de oprindelig lovede os.
Libratone skaber raffineret lyd af høj kvalitet gennem deres FullRoom™-teknologi, hvor lyden spredes i alle retninger, som ved et akustisk instrument. Læs mere på www.libratone.com.
Tanken bag højtalerne har været at skabe et lydkoncept, der er tilpasset den måde, som vi lever på. Musikken leveres typisk fra en smartphone eller en tablet. Vi bevæger os rundt i huset, og vi har et ønske om, at musikken skal følge med samt at højtaleren skal passe ind i det øvrige interiør.
Få nyheder om produktudvikling og prototyper ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
Nyhedsbrevet udkommer reglmæssigt.