Idé-Pro leverer EPS emner til Danmarks mest miljøvenlige og innovative gartneri

18/1 2020
18/3 2024

Idé-Pro har i samarbejde med gartneriet Wellfarmed udviklet tekniske EPS emner til et innovativt system, hvor der dyrkes grøntsager uden jord, på få kvadratmeter og med ekstremt lavt vandforbrug.

Opgaven

Wellfarmed skulle have emnemodnet og fremstillet en stor plade, et indlæg og en tragt. Ud over det, så var der en række krav som skulle overholdes:

  1. Alle emner skal være fødevaregodkendt

  2. Pladerne skal kunne sættes sammen i endeløse rækker af trekanter

  3. For at reducere genskin skal pladerne være grå

  4. Pladerne skal have en isolerende effekt

  5. Rengøring skal være let

Hvorfor Idé-Pro?

Vi er en one-stop shop, med in-house udviklingsafdeling, værktøjsfabrik og støberi. Derfor kunne vi fra emnemodning til prototype og serieproduktion fungere som den ideelle sparringspartner for Wellfarmed.

''At Idé-pro har alle ressourcer samlet under ét tag var en stor fordel for os. De hjalp os til at komme fra idé til produkt på rekordtid.”
Sune Rasmussen, direktør for Wellfarmed

Idé-Pro leverer EPS emner til Danmarks mest miljøvenlige og innovative gartneri

På de modulære plader dyrkes der grøntsager. Rødderne bliver i et lukket cirkulært system sprayet med vand og næringsstoffer. Der bruges ca. 10% vand i forhold til traditionel dyrkning.

Idé-Pro leverer EPS emner til Danmarks mest miljøvenlige og innovative gartneri

Wellfarmed har indtil videre installeret systemet i to drivhuse, et tredje er allerede på vej. Disse 24.000 salathoveder bruger ca. 150 liter vand om dagen.

Fase 1: Emnemodning og materialevalg

Fra starten af projektet hjalp vores udviklingsafdeling med emnemodning så alle designs var optimeret til serieproduktion.

Vi anbefalede at den modulære plade skulle laves i EPS, som er let, har den perfekte stivhed, er isolerende og rengøringsvenlig. Ud over det, så kunne vi levere pladen i et fødevaregodkendt materiale i den korrekte farve. Indlægget og tragten skulle laves i en fødevaregodkendt PP.

Fase 2: Værktøjsfabrik

På vores højt automatiseret værktøjsfabrik fremstillede vi på kort tid støbeværktøjerne. Fordi det foregår in-house garanterer vi høj kvalitet og kort leveringstid, samt vi kan lave ændringer og justeringer meget hurtigt.

Vi har kapacitet til at fremstille 20 støbeværktøjer om ugen på vores in-house værktøjsfabrik.

Fase 3: Levering af emner

Wellfarmed var nu klar til at gå skridtet videre med deres idé. Derfor bestilte de prototyper af emnerne så de kunne samle og teste det innovative system i eget gartneri. Hos Idé-Pro fremstiller vi prototyper i samme materiale og proces som ved en serieproduktion. Dette gjorde at Wellfarmed kunne teste prototyperne uden forbehold.

Efter feedback fra tests lavede vi in-house en ændring i værktøjet til EPS-pladen. Derefter fremstillede vi 2.000 plader, samt tilhørende indlæg og tragte, til den første store test af Wellfarmed konceptet.

Konklusion

Med et klart mål for projektet valgte Wellfarmed den perfekte partner til at bidrage med emnemodningen, værktøjsfremstillingen og produktionen: Idé-Pro.

 

Har du behov for at få støbt tekniske emner?

Idé-Pro leverer EPS emner til Danmarks mest miljøvenlige og innovative gartneri

Indlæg og tragt monteret i EPS-pladerne. Den spæde salat er plantet og begyndt at gro.