I samarbejde med Grundfos har Idé-Pro udviklet og produceret en kasse i 100% genbrugsplast

10/2 2020
18/3 2024

Vi blev kontaktet af Grundfos da de skulle have udviklet og produceret en indsamlingskasse i 100% genbrugsplast som indeholder materialer fra udtjente Grundfos cirkulationspumper.

Grundfos har skabt et genbrugssystem, Grundfos Take Back, der sikrer, at op til 98% af en udtjent cirkulationspumpe genanvendes. I stedet for at skrotte pumperne, så returneres de til Grundfos i indsamlingskasser, og får nyt liv som råmateriale.

Løsning

På grund af vores one-stop shop, med alle ressourcer placeret in-house i Danmark, kunne vi effektivt gennemgå følgende faser:

  • Vores udviklingsafdeling emnemodnede 3D-tegningen fra Grundfos og lavede en flowanalyse.
  • Støbeværktøjet blev fremstillet på vores in-house værktøjsfabrik.
  • Vi støbte de første emner i samme materiale og proces som ved serieproduktion.

At støbe i 100% genbrugsplast har vi mange års erfaring med. I dette tilfælde bruger vi delvist genbrugsmateriale leveret af Grundfos, kombineret med genbrugsplast fra eget lager.

Efter godkendelse af de første emner startede vi serieproduktionen op.

Kasserne fremstilles på vores største støbemaskine.
Den kan støbe plastemner på op til 41,5 kilo med lukkekraft på 4000 ton.

Støbning i plast

Den færdige indsamlingskasse hos har fået en central placering hos grossisten.

Vores udviklingsafdeling emnemodnede 3D-tegningen fra Grundfos og lavede en flowanalyse

Konklusion

Efterspørgslen på emner i genbrugsmaterialer stiger støt, hos Idé-Pro har vi den erfaring der skal til for at få denne slags projekter hurtigt og sikkert i mål. Vi er glade for at se at indsamlingskassen har fået en central placering hos Grundfos' grossister. Den står ikke i et baglokale, men vises frem og fortælle en historie om bæredygtighed.

”Hos Grundfos har vi stor fokus på vores klima og arbejder med cirkulær økonomi. Heri blandt vores Take Back program. Vores tanke om at lave en Take Back indsamlingskasse af vores plast fra vores produktionsspild, virkede urealistisk. Men med stor hjælp og ekspertise fra Idé-Pro er vi nu et skridt tættere på målet”
Louise Schjøtt Nielsen, Projekt Manager Cirkulær Økonomi, Grundfos