Med ny leverandør får Louis Poulsen stillet behovet for kvalitet og hastighed

9/8 2023
22/4 2024

Louis Poulsen valgte Idé-Pro som leverandør og får nu trykstøbte emner i genbrugsaluminium i den kvalitet og hastighed de ønsker. Dertil undgår de værktøjsændringer vha. Idé-Pros simuleringer.

Louis Poulsen har hovedsæde i Danmark og fremstiller eksklusive designer lamper og belysning, som kræver forskellige emner i letmetal. For Louis Poulsen var det en stor beslutning, at vælge ny leverandør, men efter valget faldt på Idé-Pro, har de siden fået leveret trykstøbte emner i lige netop den kvalitet og hastighed de efterspurgte. Leverandørskiftet fik også betydning for Louis Poulsens miljømæssige aspekter, da Idé-Pro har produktion i Danmark;

''Vi når hurtigere til de slutemner vi ønsker og får en mere bæredygtig produktion af trykstøbte emner.''
Bjarne Hechmann, Senior Manager Product Engineering, Louis Poulsen

Se youtube video

Louis Poulsen sparer både tid og ressourcer

Bjarne Hechmann tilføjer, at en række af Louis Poulsens aluminiumsemner har specifikke krav til overfladefinish. Med Idé-Pros kompetencer og evne til at simulere en støbeproces, bliver Louis Poulsens støbeværktøjer nu designet således, at kravene er sikret, allerede før det første emne bliver støbt. Samtidig undgår Louis Poulsen værktøjsændringer. Slutteligt siger Bjarne Hechmman:

'Jeg vil anbefale Idé-Pro til andre nordiske virksomheder, som har behov for en kompetent leverandør af trykstøbte aluminiumsemner produceret i Danmark.''

Trykstøbte emner i genbrugsaluminium

Idé-Pro leverer både trykstøbte prototyper og emner til små-serieproduktion til Louis Poulsen, hvoraf størstedelen støbes i genbrugsaluminium. Herunder ses trykstøbningen af en ramme til Louis Poulsens Slim Box lamper. Rammen bliver støbt i et 3-pladet værktøj på vores 1350 T trykstøbemaskine. Find en af Slim Box lamperne her.

Kontakt

Tøv ikke med at kontakte os, hvis I mangler tekniske emner i plast, letmetal, eller EPS/EPP. Så tager vi en uforpligtende snak om jeres muligheder og hvad vi kan gøre for jer.