Fremstilling af EPS, EPP og andre opskummede materialer
EPS består af kulstof, brint og pentan.
Opskumning
EPS, EPP og andre opskummede materialer fremstilles ved at råvaren i perleform opskummes.
Perlerne opvarmes ved hjælp af 80-100°C vanddamp, hvilket får pentanen i dem til at udvide sig - ekspandere. Derved mangedobles perlernes rumfang. Jo mere perlerne udvider sig, jo mere luft indeholder det færdige materiale, og jo lavere er materialets vægtfylde.
Pentan som drivgas
Under opskumningen af perlerne bliver der anvendt begrænsede mængder pentan som drivgas. Pentan er en kulbrinte, der forekommer naturligt. Den mængde, der bliver frigjort ved fremstillingen, omdannes derfor hurtigt til vand og kuldioxid.
Formstøbning
Det opskummede materiale formstøbes i aluminiumsforme ved at tilføre mere vanddamp. Det færdigstøbte produkt indeholder ingen skadelige stoffer, og ved forbrænding vil der kun frigives vand og kuldioxid, der indgår i naturens kredsløb.
Energiforbruget er eneste miljøeffekt
Produktionen af EPS og lignende materialer påvirker alene miljøet med forbrug af den energi, som maskinerne skal bruge til at opvarme og støbe materialet med. Overskudsvarmen bliver på Idé-Pro genanvendt i fremstillingsprocessen samt til opvarmning af fabrikken og kontor.
Genbrug af produkter
Produkter fremstillet af EPS kan genbruges og forbrændes uden problemer for miljøet. Læs hvordan her. Endvidere foreligger der er række miljøvurderinger - de såkaldte vugge-til-grav vurderinger. Læs mere her.
Kontakt os
Har du ydereligere spørgsmål vedrørende fremstilling af EPS, EPP og andre skumplast materialer, er du velkommen til at kontakte os her.