Værktøjsfabrik
Hos Idé-Pro har vi stor ekspertise indenfor udvikling og fremstilling af støbeværktøjer.
Hos Idé-Pro har vi stor ekspertise indenfor udvikling og fremstilling af støbeværktøjer.
Vores in-house værktøjsfabrik er optimeret med højteknologiske, fuldautomatiske fræsemaskiner og robotter.
Hos Idé-Pro tilbyder vi fremstilling af prototype- og produktionsværktøjer i aluminium og stål med forskellig hårdhed.
Til sprøjtestøbning i plast fremstiller vi mange støbeværktøjer i aluminium. De er væsentligt hurtigere og billigere at fremstille end et traditionelt støbeværktøj. Derfor kan vi, på meget kort tid, sprøjtestøbe prototyper i samme materiale og proces som ved serieproduktion. Støbeværktøjer i aluminium kan også anvendes til opstarts- og småserieproduktion.
Værktøjsfabrikken er placeret under samme tag som vores plast-, letmetal- og EPS/EPP-støberi. Derfor måler vi transporttiden mellem de to afdelinger i minutter, ikke dage eller uger.
Skal værktøjet rettes eller repareres? Det kan vores dygtige værktøjsmagere gøre det øjeblik værktøjet er ude af støbemaskinen.
Med høj kapacitet i værktøjsafdelingen, kan vi fremstille op til 20 støbeværktøjer i ugen.
For at dække behovet for meget store støbeværktøjer, har vi en 6-akset Trimill VU4021 der kan bearbejde emner på op til 2100 x 4000 x 1200 mm. Ydermere har vi også den største 5-aksede Roeders, der er bygget til dato. Den er integreret i en fuldautomatiske celle, som tæller i alt fire maskiner.