Vi søger en støberiteknikerlærling

Er du nysgerrig på metalbranchen og hvad man laver i et metalstøberi? Så se med her - vi søger nemlig en støberiteknikerlærling til vores metalstøberi i Skive.

Som støberiteknikerlærling hos Idé-Pro bliver du en del af vores metalafdeling, hvor du kommer til at arbejde med andre trykstøbere, som bl.a. håndterer vores fire trykstøbemaskiner.

Vi kan trykstøbe komponenter op til 21,8 kg med en lukkekraft op til 1.350T på vores største maskine. Du vil deltage i støbningen af forskellige komponenter til f.eks. biler, lastbiler, el-ladere, ventilationssystemer og meget mere.

Vi søger støberiteknikerlærling i Skive

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Opstille/indkøre støbeværktøjer på vores trykstøbemaskiner (Frech og ItalPresse).

  • Smelte letmetal (aluminium, zink og magnesium) samt lave analyse af det.

  • Give feedback på projekter til konstruktører/projektledere.

  • Lave kvalitetskontrol samt løbende forbedringer.
  •  

Hvem er du?

  • Du er i gang med, eller starter på grundforløbet.

  • Er frisk og tager ansvar for dine opgaver.

  • Du evner at arbejde både selvstændigt og sammen med andre i et team.

  • Det er naturligt for dig at give den gas og har et godt gå på mod, både til nye og eksisterende opgaver og udfordringer.

Vi tilbyder:

  • Et spændende arbejde i en dynamisk, højteknologisk, og velkonsolideret virksomhed.

  • Grundig oplæring og støtte fra et engageret team.

  • Et godt arbejdsklima med gode kollegaer.

  • Gode arbejds- og ansættelsesforhold inkl. sundhedssikring.

  • Rabatordning hos lokalt fitnesscenter og badeland.

  • En lækker frokost- og morgenmadsordning med hjemmebagte boller.

Bliv en del af vores team, hvor vi værdsætter samarbejde, kvalitet og engagement. Hvis du er klar til en spændende og varieret hverdag, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Uddannelsen som støberitekniker tager 3,5 år. Find mere info om uddannelsen her: https://www.stoberitekniker.nu/

Vi søger støberiteknikerlærling i Skive

Sådan søger du

Send venligst din ansøgning mrk. ''støberiteknikerlærling'' og send den til ansoegning@ide-pro.dk.

Hvis du har brug for flere oplysninger angående stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionsleder Erik Dalgaard på tlf. + 45 52 14 68 13.

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, så vi opfordrer interesserede til at søge hurtigst muligt.

Arbejdssted: Skyttevej 15, 7800 Skive

Idé-Pro er en af Europas leverandører af funktionelle prototyper og on-demand produktion i plast, letmetal og EPS/EPP og har 300 medarbejdere fordelt i Skive, Glyngøre, Sverige, Tyskland, Østrig og Bangalore, Indien. Vores kunder er førende danske og internationale virksomheder inden for bl.a. fødevare-, energi- og automotive-branchen.