Idé-Pro deltager i det internationale Carbon Disclosure Project

15/9 2021
18/3 2024

Med en stigende fokus CO2 udledning og energiforbrug, giver vi kunder og beslutningstagere indsigt i vores indsatser.

Hos Idé-Pro har vi tilsluttet os CDP (Carbon Disclosure Project), et internationalt projekt, hvor virksomheder, byer, stater og regioner indberetter egen CO2 udledning og energiforbrug til en global database. 

CDP er den mest omfattende samling af selvrapporterede miljødata i verden. Beslutningstagere, som f.eks. politikere, kan bruge denne data, så de kan træffe oplyste beslutninger for at opbygge en bæredygtig økonomi.

 

Databaseret energiledelse

Vi har databaseret energiledelse hos Idé-Pro. Ved at arbejde med energioptimeringer over en årrække, har vi oparbejdet et detaljeret datagrundlag, som vi let kunne processere og indrapportere til CDP projektet.

Hvis vi sammenligner vores nuværende energiforbrug med 2017, så er det samlet set steget med 10%. Men set i forhold til en omsætningsstigning på ca. 40%, så formår vi at ligge langt under indeks 100. Vi forbruger ganske simpelt mindre energi på at producere tekniske emner, end vi gjorde i 2017. 

 

Voksende fokus på miljøansvar

Allerede nu har vi kunder der stiller krav omkring vores CO2 udledning og energiforbrug, en tendens der helt sikkert vil vokse. 

Hos Idé-Pro ser vi det som en fordel at kunder og beslutningstagere får indsigt i vores indsatser, samt branchen som helhed. 

Vi vil også gerne vise andre virksomheder, at ud over at udvise samfundssind, er det at arbejdet med CO2 udledninger og energiforbedringer i særdeles god balance med resultaterne; der er ganske enkelt tale om en god forretning.

Læs mere om CDP på www.cdp.net/en

Idé-Pro deltager i det internationale Carbon Disclosure Project