CNC-bearbejdning efter trykstøbning

Fine tolerancer på dine trykstøbte emner

Høje emnekrav til montering, overflade eller funktion? Trykstøbning giver dig et stærkt og omkostningseffektivt udgangspunkt, men til emner, med fine tolerancer, kræves der en grad af nøjagtighed, som kan opnås med CNC-bearbejdning.

Trykstøbte emner opnår ofte høj kvalitet direkte fra værktøjet, men visse funktioner og tolerancer kræver yderligere bearbejdning. Det kan for eksempel dreje sig om præcise huller eller overflader, der skal samles med andre emner, eller emner, der skal opfylde specifikke mekaniske krav.

CNC-bearbejdning

Fire måder, hvorpå CNC-bearbejdning forbedrer trykstøbte emner

CNC-bearbejdning giver dine trykstøbte emner det sidste finish til at blive et færdigt emne med præcise mål, fine overflader og ensartet kvalitet. Kombinationen af trykstøbning og CNC-bearbejdning sikrer en effektiv produktion af kvalitetsemner med fuld funktionalitet og de rigtige tolerancer.

Nøjagtige tolerancer og pasformer

CNC-bearbejdning finjusterer trykstøbte emner til fine tolerancer, hvilket sikrer, at emner der skal monteres sammen, passer nøjagtigt. Med flerakset bearbejdning kan emner fræses med en millimeters nøjagtighed, hvilket minimerer risikoen for forkert montage og forbedrer funktionen af det færdige produkt.

Funktionelle overflader og huller

Med CNC-bearbejdning kan ting som borede huller, gevind, ribber og plane flader fremstilles direkte i trykstøbte emner. Det mindsker behovet for separate dele eller manuel håndtering, hvilket sparer tid og sikrer, at hvert emne lever op til  designkravene.

Ensartet kvalitet i serieproduktion

CNC-maskiner bearbejder hver enkelt emne på nøjagtig samme måde, hvilket sikrer ensartet kvalitet, selv ved større volumen. Det sikrer, at alle dele opfylder de samme krav til mål og tolerancer, hvilket minimerer afvigelser og sparer tid ved montering.

Kan tilpasses efter materialets egenskaber

Da forskellige letmetaller og legeringer har forskellige egenskaber, kræver de tilpasset efterbearbejdning for at opnå de ønskede resultater med hensyn til tolerancer og pasform. Med CNC-bearbejdning er det muligt at justere fræsning og aksebevægelser, så de passer bedst muligt til det materiale, der skal bearbejdes efter trykstøbning. Det endelige resultat bliver emner med maksimal funktionalitet og holdbarhed.

CNC fræsemaskiner

Sådan arbejder Idé-Pro med trykstøbning og CNC-bearbejdning

At kombinere trykstøbning og CNC-bearbejdning kræver, at begge processer planlægges nøje. Allerede i designfasen tager vi højde for, hvordan emnet skal bearbejdes efter støbningen, for at mindske spild, forkorte leveringstiderne og sikre, at de trykstøbte emner overholder tolerancerne.

  • Grundig planlægning: Trykstøbning og CNC-bearbejdning koordineres fra starten for at få en effektiv proces.

  • Korrekt opspænding: Trykstøbte emner kræver tilpassede fiksturer for at holde position og tolerance under bearbejdningen.

  • Kvalitetskontrol: Vi måler og verificerer emnerne, så afvigelser opdages tidligt.

Få mere ud af din trykstøbning med Idé-Pro

Kræver dine trykstøbte emner nøjagtige mål, ensartet kvalitet og høj præcision? Vi hjælper dig med trykstøbning og CNC-bearbejdning til at fremstille emner, der opfylder alle krav til funktion og ydeevne.

Kontakt os allerede i dag for rådgivning og et tilbud –  sammen finder vi en løsning, der passer til dine behov.