Nomineret til Skive Kommunes CSR-pris

19/12 2025

Vi er stolte af, at endnu en medarbejder er nomineret til Skive Business Awards. Det er Henrik Møller, produktionsleder i værktøjsafdelingen, der er nomineret til Skive Kommunes CSR-pris.

Skive Kommunes CSR-pris går til en virksomhed, der har udvist særlig rummelighed og via konkrete initiativer, viser vejen for et rummeligt arbejdsmarked.

Det er vigtigt for Henrik

Med gode rammer på arbejdspladsen og hjælp fra kollegaer, gør Henrik en stor indsats for at hjælpe unge med særlige behov. Det gør han i samarbejde med STU Skivefjord via praktikforløb i værktøjsafdelingen på Idé-Pro. Her hjælper de bl.a. med at skrotte udgåede værktøjer. Gennem forløbet er det vigtigt for Henrik at:

Få dem til at føle sig trygge på ukendt grund, få dem med i fællesskabet, give dem opgaver/udfordringer som løfter deres selvtillid – og anerkende dem for deres indsats og deres udvikling.

Det er en unik mulighed for at se og følge elevernes udvikling og se hvor meget de flytter sig både fagligt og socialt. Som resultat af samarbejdet, har Idé-Pro også ansat to af eleverne, som er blevet stabile og loyale medarbejdere. Henrik understreger:

’’Det kunne ikke lade sig gøre uden Idé-Pros rammer og hjælp fra kollegaer. Det er en fælles indsats.’’

På billedet til højre står Henrik sammen med Søren Nørskov fra STU, som er i praktikforløb.