Indstøbning af labels er en sprøjtestøbeteknik, hvor labels placeres direkte i værktøjet, inden plasten sprøjtes ind. Under sprøjtestøbningen smelter etiketten sammen med plasten, hvilket skaber en holdbar, integreret etiket, der bliver en del af den færdige del.
Metoden fjerne behovet for efterfølgende mærkning med klæbemidler eller tryk, hvilket resulterer i en pæn og ensartet finish på hver enkelt emne.
Processen begynder med, at etiketten placeres i værktøjet, ofte ved hjælp af automatiserede systemer og robotter for at sikre præcision. Derefter sprøjtes plasten ind i værktøjet og over etiketten. Varmen og trykket fra sprøjtestøbningen får etiketten til at smelte sammen med plastoverfladen.
Når plasten er afkølet, sidder etiketten fastgjort og bliver en del af plastemnet. Teknikken sikrer, at etiketten tager form efter emnet, selv ved mere komplekse geometrier.
Hvis du er på udkig efter sprøjtestøbning af plastemner med etiketter, er indstøbning af labels en fremragende teknik, der både forbedrer produktkvaliteten og reducerer produktionsomkostningerne.
Denne teknologi anvendes primært, når labels skal kunne modstå mekanisk belastning eller kemikalier, og når der er behov for holdbare og æstetisk pæne etiketter. Det er en fremragende løsning til:
Idé-Pro tilbyder in-house produktion af indstøbte labels med høj præcision. Vi kan håndtere både prototyper og mindre serier med korte leveringstider og sikrer ensartede labels på plastemnerne. Vores erfaring med plastproduktion garanterer høj kvalitet for både enkle og komplekse geometrier.
Hvis du også har brug for plastemner med andre egenskaber, tilbyder vi sprøjtestøbning ved hjælp af forskellige teknikker. Vi kan for eksempel hjælpe dig med plastemner i flere materialer gennem 2K-sprøjtestøbning af PA6/TPU, som kombinerer hårde og bløde materialer i samme emne.
Leder du efter labels der sidder fast og ser ens ud på alle dele? Vi kan hjælpe dig med at vælge det rigtige materiale, den rigtige mærkat og den rigtige sprøjtestøbningsmetode, så du får en holdbar mærkning direkte på plastdelen. Kontakt os for at få rådgivning og drøfte de næste skridt.