Tidsplanen var yderst ambitiøs, men sammen med Idé-Pro lykkedes det at industrialisere de vigtigste plastemner, gå i serieproduktion og begynde at levere toilettet til kunderne til tiden.
Harvest Moon er en svensk designvirksomhed, der udvikler vandløse sanitetsløsninger til en regenerativ livsstil.
Sprøjtestøbt emne til LUNA toilettet.
Før samarbejdet med Idé-Pro, havde Harvest Moon testet LUNA toilettet gennem prototypeproduktion og lavvolumenværktøjer og havde leveret omkring 50 produkter. Nu var udfordringen at etablere en skalerbar produktion og gøre 28 plastemner produktionsklar, på få måneder.
Det var vigtigt for Harvest Moon at holde produktionen Norden, for at understøtte deres ambition om en ansvarlig og robust værdikæde med korte leveringstider, tæt samarbejde og god kvalitetskontrol. Derfor kontaktede de Idé-Pro i Skive, Danmark.
Med design for manufacturing (DFM) værktøjsfabrik og sprøjtestøbning under samme tag, er der ikke langt mellem processerne, mens fleksibiliteten og hastigheden er i top. Det var også Harvest Moons oplevelse:
''Vi så hvor meget der kan opnås med et veldesignet aluminiumsværktøj, når udvikling, værktøjsfremstilling og produktion arbejder tæt sammen.’’
Frida Rybo, Harvest Moon
Igennem samarbejdet inddrog vi materialeleverandører for at hjælpe Harvest Moon med at finde det bedst mulige genanvendte materiale til LUNA. Vi hjalp med værktøjsfremstilling i aluminium, prøvestøbninger, produktionsforberedelse, sprøjtestøbning og sørgede for en skarp overfladefinish, som var vigtigt for en designdrevet virksomhed som Harvest Moon.
Harvest Moon forbandt aluminiumsværktøjer med prototype- og lavvolumenproduktion, og en indledende bekymring var, om de ville forblive priskonkurrencedygtige ved højere produktionsvolumener. Idé-Pro udfordrede den opfattelse og ville bruge aluminiumsværktøjer til serieproduktionen, hvor man traditionelt bruger stålværktøjer.
’’Idé-Pro viste, at aluminiumsværktøjer kan sikre en stærk kombination af lav opstartsomkostning, kort leveringstid og konkurrencedygtige emnepriser.’’
Jonas Mattsson, Harvest Moon
Aluminiumsværktøjer er hurtigere at fremstille, end stålværktøjer. Derfor kunne vi hurtigt fremstille 24 aluminiumsværktøjer, fire af dem med to kaviteter, i vores in-house værktøjsfabrik og sprøjtestøbe de 28 emner til LUNA-toilettet.
Med en løsningsorienteret og transparent kommunikation gennem hele projektet, udfordrede vores team designs, bidrog med værdifuldt DFM-input og hjalp med at træffe bedre beslutninger set fra et produktionsperspektiv.
’’Idé-Pros evne til at kombinere ingeniørkompetencer, værktøjsekspertise og produktionskapacitet, inden for en ekstremt krævende tidsplan, var imponerende. ’’
Frida
Ifølge Harvest Moon var Idé-Pro en leverandør ud over det sædvanlige. Jonas fortsætter:
’’Idé-Pro har ageret som en reel udviklings- og industrialiseringspartner frem for blot en leverandør.’’
Resultatet af samarbejdet var, at Harvest Moon kunne levere LUNA til deres kunder inden for den planlagte tidsramme.
Opdag Harvest Moon og deres løsninger her.
Harvest Moons LUNA toilet.
Mange virksomheder står med samme udfordring som Harvest Moon og skal på kort tid gå fra prototypefase til serieproduktion. Send os din 3D-fil, så finder vi den hurtigste vej til produktion i sprøjtestøbning, trykstøbning eller EPS/EPP sammen.