Plastmager til aftenhold med teamkoordinator-ansvar

Er du en erfaren plastmager med lyst til at tage næste skridt i din karriere? Trives du med ansvar, overblik og samarbejde – og motiveres du af at være en central del af et stærkt team? Så er det måske dig, vi søger til vores aftenhold i Skive.

Vi søger en dygtig plastmager, som udover sine faglige kompetencer også ønsker at påtage sig rollen som teamkoordinator på aftenholdet.

Du vil få en vigtig funktion i den daglige drift, hvor du både arbejder operativt og samtidig sikrer struktur, kvalitet og trivsel i teamet.

Plastmager til aftenhold med teamkoordinator-ansvar

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Central rolle som teamkoordinator

  • Opstille og indkøre støbeværktøjer på markedets mest moderne sprøjtestøbemaskiner.

  • Betjening og overvågning af sprøjtestøbemaskiner.

  • Programmere maskiner, robotter og procesudstyr.

  • Aktiv deltagelse i problemløsning og optimering af arbejdsgangen.

  • Producere i stort set alle typer termoplast og støbeteknologier.

  • Tæt samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer.
  •  

Hvem er du?

  • Du er plastmager og har en god teknisk og mekanisk forståelse.

  • Du er udadvendt, positiv og energisk. Du har også et stort overblik og it-kundskaber på brugerniveau.

  • Aktiv deltagelse i problemløsninger og i at optimere forretningen.

Vi tilbyder:

  • Et spændende arbejde i en dynamisk, højteknologisk, og velkonsolideret virksomhed.

  • Grundig oplæring og støtte fra et engageret team.

  • Nye udfordringer hver dag, da vi selv fremstiller værktøjer.

  • Et godt arbejdsklima med gode kollegaer.

  • Gode arbejds- og ansættelsesforhold inkl. sundhedssikring.

  • Rabatordning hos lokalt fitnesscenter og badeland.

  • En lækker kantineordning

  • Vores aftenhold er en 4-dages uge


Arbejdssted: Skyttevej 15, 7800 Skive

Bliv en del af vores team i Skive, hvor vi værdsætter samarbejde, kvalitet og engagement. Hvis du er klar til en spændende og varieret hverdag, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Sådan søger du

Send venligst din ansøgning mrk. ''Plastmager teamkoordinator aften'' og send den til ansoegning@ide-pro.dk.

Hvis du har brug for flere oplysninger angående stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionschef i Skive, Jesper Buchardt, på + 45 52 14 68 10.

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, så vi opfordrer interesserede til at søge hurtigst muligt.

 

Se alle vores ledige stillinger her.

Idé-Pro er en af Europas førende producenter af prototyper og serier i plast, letmetal og EPS/EPP og har 300 medarbejdere fordelt i Skive, Glyngøre, Sverige og Bangalore, Indien. Vores kunder er førende danske og internationale virksomheder inden for bl.a. fødevare-, energi- og automotive-branchen.