Sprøjtestøbningsteknikker

Valget af sprøjtestøbningsteknik afhænger af emnets funktion. Til vægtreduktion anvendes metoder, der reducerer forbruget af materiale og skaber lettere emner med uændret styrke.

Når emnet kræver integrerede funktioner, såsom indstøbte metalbøsninger eller kombinationer af hårde og bløde materialer, findes der forskellige 2K-teknikker, hvor der ikke er behov for manuel montering efter.

Til komplekse geometrier eller krav om indstøbning af labels findes der også sprøjtestøbningsteknikker.

Specialiserede sprøjtestøbningsmetoder til plastproduktion

Idé-Pro tilbyder et bredt udvalg af avancerede sprøjtestøbningsteknikker, der gør det muligt at realisere komplekse emnedesign, som kræver mere end traditionel sprøjtestøbning.

Med teknisk ekspertise og en moderne maskinpark løfter vi opgaven og hjælper med at vælge den rigtige teknik til dit emne.

Sprøjtestøbemaskine

Teknikker til vægtreducering og stabilitet

Når emnedesignet kræver en lav vægt, eller når store overflader skaber udfordringer med sugninger, anvender vi specialiserede teknikker til at kontrollere materialets flow i værktøjet.

Sprøjtestøbning af plast med ku-fizz

En teknik, hvor der tilsættes gas, typisk nitrogen eller kuldioxid, direkte i den smeltede plast for at skabe en let, skummet struktur inde i emnet. Dette kan reducere vægten med op til 10–15 procent og mindsker risikoen for sugninger, hvilket sikrer præcise dimensioner, selv ved større geometrier. Læs mere om sprøjtestøbning af plast med ku-fizz.

Gasassisteret sprøjtestøbning

Der indsprøjtes nitrogen i den smeltede plast inde i værktøjet for at danne indre kanaler. Dette skaber stærke, men hule sektioner, hvilket reducerer materialeforbruget og mindsker risikoen for deformationer i sektioner med store godstykkelser. Læs mere om gasassisteret sprøjtestøbning.

Compression sprøjtestøbning

Denne metode egner sig særligt godt til store, flade emner, hvor man ønsker at sikre en jævn overfladekvalitet uden deformering gennem en kontrolleret fordeling af materialet.

Løsninger med multikomponentstøbning

For at forenkle monteringsprocessen kan vi kombinere forskellige materialer eller integrere metaldele direkte i støbningen.

2K pick-and-place med metalbøsninger

En robot placerer automatisk metalbøsninger eller gevindindsatser i værktøjet, inden plasten sprøjtes ind omkring dem. Dette integrerer bøsninger og indsatser direkte i emnet og fjerner behovet for efterfølgende manuel montering. Læs mere om 2K pick-and-place med metalbøsninger.

2K sprøjtestøbning PA6/TPU

En teknik, der kombinerer en hård base af PA6 med et blødere ydre lag af TPU i ét og samme værktøj. Det skaber en holdbar binding mellem hårde og bløde materialer, hvilket er ideelt til ergonomiske greb og tætninger. Læs mere om 2K-sprøjtestøbning.

4K sprøjtestøbning af forkromede emner

En avanceret proces til fremstilling af emner, hvor flere forskellige materialer eller farver kombineres i samme emne for at opfylde visuelle og funktionelle krav.

Komplekse geometrier og indstøbte labels

Visse geometriske former og visuelle ønsker stiller særlige krav til værktøjskonstruktion og automatisering.

Impeller med kompleks geometri

Støbning af emner med snoede blade kræver nøjagtig styring af materialeflow og afkøling for at sikre afbalancering og mekanisk styrke under drift. Læs mere om impellere med kompleks geometri.

Indstøbning af labels

Labels placeres direkte i værktøjet, inden plasten sprøjtes ind. Under sprøjtestøbningen smelter etiketten sammen med plasten, hvilket skaber en holdbar, integreret etiket, der bliver en del af den færdige del. Læs mere om indstøbning af labels.

Hvorfor vælge Idé-Pro til dine sprøjtestøbte plastemner?

At vælge den rigtige sprøjtestøbningsteknik kræver indgående materialekendskab og teknisk erfaring. Vi tilbyder høj kapacitet med sprøjtestøbemaskiner med en lukkekraft på op til 4.000 ton og har installeret Ku-Fizz-systemer på nogle af vores større anlæg for at imødekomme kravene til store letvægtsdele.

Med egen værktøjsfremstilling og bemanding døgnet rundt kan vi håndtere alt fra prototyper til serieproduktion med høj fleksibilitet og hurtig levering.

Sprøjtestøbning

Kontakt os for rådgivning om den rette teknik

Er du i tvivl om, hvorvidt dit emnedesign bedst realiseres ved hjælp af gasassisteret sprøjtestøbning, Ku-Fizz eller 2K-løsninger? Vi hjælper dig med at vurdere alle forudsætninger fra idé til færdig produkt for at sikre et vellykket slutresultat.