I et konkurrencepræget og hurtigt skiftende miljø er det afgørende at levere projekter og produkter til tiden – og med færrest mulige kvalitetsproblemer. Derfor søger vi en kvalitetsspecialist eller tekniker, der vil være med til at styrke vores kvalitetskultur og sikre en stabil og robust drift på tværs af fabrikkerne i Skive og Glyngøre, men med primær arbejdsplads i Skive.
Dit overordnede formål er at udvikle, vedligeholde og forbedre vores ledelsessystemer, løse kvalitetsudfordringer og drive systematiske forbedringer sammen med produktion, teknik og ledelse.
Det er en fordel hvis du har erfaring med eller kendskab til ERP/MES systemer, ISO 9001, LEAN/6 Sigma, støbeprocesser, PPAP eller ledelsessystemer.
Arbejdssted: Vores nye kvalitetsspecialist får arbejdsplads i både Skive, Skyttevej 15 og Glyngøre, Hedelund 10A, men vil hovedsageligt holde til i Skive.
Send venligst din ansøgning, mrk. “Kvalitetspecialist/tekniker” til ansoegning@ide-pro.dk
For flere oplysninger angående stillingen, er du velkommen til at kontakte HSEQ-Direktør Torben Andersen på tlf.: 22 89 57 86.
Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger og opfordrer derfor interesserede til at sende en ansøgning hurtigst muligt.
Idé-Pro er en af Europas førende producenter af prototyper og serier i plast, letmetal og EPS/EPP og har 300 medarbejdere fordelt i Skive, Glyngøre, Sverige og Bangalore, Indien. Vores kunder er førende danske og internationale virksomheder inden for bl.a. fødevare-, energi- og automotive-branchen.